Capio S:t Göran i Stockholm/Sverige er et akutsygehus for voksne patienter. Hovedsagelig lagt an på akutte basissundhedsydelser - medicin, kirurgi, ortopædi, operation, IVA, laboratorium og røntgen. I 2007 havde Capio S:t Göran 175.000 besøg, heraf 65.000 akutte henvendelser, 23.000 indlæggelser samt 11.000 operationer. Sygehuset var det første sygehus i Sverige, der startede med at blive drevet som et aktieselskab tilbage i 1994. Siden 2000 har akutsygehuset tilhørt en af Europas førende private sundhedskoncerner, Capio AB, og det er det første og hidtil eneste akutsygehus i Sverige med en privat ejer.
Til alle sygehusets afdelinger leverer vi daglig 300 måltider inkl. energikost. Men også måltidsløsninger til personalet og alle de besøgende, som færdes på sygehusområdet, i form af restauranter, konferenceløsninger, café/butik og automatsalg indgår i vore opgaver.
I oktober 2006 blev det fleksible og dokumenteret velsmagende måltidskoncept Steamplicity indført på sygehuset, og patienter fra alle afdelingerne vælger ikke kun selve måltidet ud fra et bredt udvalg af retter, men også tidspunktet for måltidet.
"Med denne måltidsløsning udnytter sygehuset sine lokaler bedre, og vi har lavere driftsomkostninger. Da måltiderne laves direkte på patientens bestilling, bevares næringsindholdet i maden bedre, og det er en vigtig brik i patientens helbredelsesforløb," siger Eva Thuresson, viceadm. direktør for Capio S:t Göran. "Men også patienterne er tilfredse, for de sætter meget pris på valgfriheden, ligesom maden smager så godt, at der også er mindre svind."