Hess Corporation er en førende, global og uafhængig energivirksomhed, der beskæftiger sig med udvinding og produktion af olie og naturgas, raffinering af råolie samt salg af raffinerede produkter, naturgas og el. Hess Corporation driver Syd Arne-platformen, et af Danmarks olie- og gasfelter.
På Syd Arne, der ligger i Nordsøen, tilbyder Compass Group ydelser som måltidsservice, indkvarteringstjenester, rengøring, reception, support af helikopterdæk, kontormaterialer, arbejdsbeklædning og uniformer.
Offshore-branchen stiller høje krav til sikkerheden. I løbet af Compass Groups fem år på Syd Arne-platformen har man ikke mistet nogen arbejdstimer på grund af uheld, og hygiejne- og fødevaresikkerhedsmyndighederne har heller ikke haft nogen anmærkninger. Men hos Hess Corporation opfatter vi sundhedsaspektet bredere end som så.
"Med Compass Groups specialkoncept Balanced Choices i måltidsudbuddet har de af vores medarbejdere, der har prøvet konceptet, efter seks måneder set en gennemsnitlig kolesterolreduktion på 5,3 procent og en gennemsnitlig reduktion af BMI (Body Mass Index) på 1,2 procent", siger Jan Højer, Offshore installation manager hos Hess Corporation. "Det viser, at sunde valg giver gode resultater og mere tilfredse og effektive medarbejdere på Syd Arne."